Når dagene hen på efteråret bliver kortere, ærmerne længere, og jakkerne tykkere, er vinteren tæt på. Dit campingkøretøj kræver også særlig opmærksomhed på denne tid af året – særligt, hvis du først bryder op igen hen på foråret.
I denne artikel beskriver vi, hvordan du gør din autocamper vinterbestandig, og det, du skal være opmærksom på. Herudover kan du downloade vores detaljerede tjekliste om emnet og har herved altid overblik over alle opgaver.
Du gør din autocamper klar til vinteren med tjeklisten fra HYMER.
Før du tager fat på at gennemføre alle nødvendige trin til at gøre din autocamper vinterbestandig, skal du tage stilling til, om du også ønsker at rejse om vinteren? Eller skal din autocamper overvintre og først bruges i det kommende år?
Her er det godt at vide, at alle HYMER-modeller er vinterbestandige autocampere, og at du dermed er forberedt på begge scenarier. Men udflugter i den kolde årstid er forbundet med særlige udfordringer. Med vores tips til vintercamping i autocamperen er du godt rustet hele vejen rundt.
Er autocamperen først klargjort til vinteren, skal du finde en plads til din autocamper, hvor du føler dig tryg ved at efterlade den i flere måneder. Her er der flere muligheder.
Du kan parkere camperen
Ofte findes der kontaktpersoner i byområder og byer, som udlejer arealer til sådanne formål.
Afhængigt af stedet skal der iværksættes forskellige foranstaltninger til at sikre og beskytte materialerne. Indenfor i bygninger er det ikke tvingende nødvendigt at overdække din autocamper. Skal din autocamper overvintre ude i det fri eller på et særligt koldt sted, hvor der er træk, er det en god idé at dække vognen med en særlig presenning.
Hvad angår sikkerheden, skal du sørge for, at uvedkommende ikke kan få adgang til din autocamper. Vi har samlet de bedste tips til autocamper-sikkerhed til dig i en særskilt guide.
Tips til at spare tid: Kig kort på TÜV-mærkerne, før du klargør din autocamperen til vinteren. Hvis hovedtjekket skal udføres i det kommende forår, kan du udføre det allerede før vinterhi. Så er din autocamper klar til at køre afsted til foråret, og du behøver ikke at bekymre dig om nye mærker.
Hvis du skal gøre din autocamper vinterbestandig og vil parkere den på et koldt sted, skal du tømme både vandtanken og alle slanger samt vandlåse. Hvis vandet forbliver her i løbet af vinteren, kan det fryse til og herved udvide sig. Det kan beskadige tanken og slanger og give en slem overraskelse, når foråret kommer.
Et vigtigt trin i arbejdet med at gøre autocamperen vinterbestandig er altså at aftappe vandet i alle tanke (også den til spildevand!) og åbne aftapningsventilen på boileren. Også alle vandhaner skal åbnes. Ved modeller, som har et blandingsbatteri, løber vandet først bort, når grebet står i midterposition mellem koldt og varmt vand. Herudover bør toilettets magnetventil aktiveres, så det resterende vand også kan sive ud.
Fokus på hygiejne! Rengør hele drikkevandsanlægget grundigt før vinteren. Her findes der forskellige passende rengørings- og desinficeringsmidler. Sørg altid for at bruge dem i henhold til brugsanvisningerne.
Det er en god idé at gøre din autocamper så vinterbestandig, at du kan bruge den lige efter vinteren og køre mod de første forårssolstråler. Du har i den forbindelse ikke brug for ubehagelige overraskelser. Rengør derfor din autocamper grundigt før overvintringen.
Sørg indenfor for at rengøre hele køkkenet og badeværelset grundigt. Der må heller ikke være fødevarer i skabene. Frakobl køleskabet efter afrimningen og aftørringen, og hold døren let åben i løbet af vinteren. Ved rengøringen af møblerne skal du sørge for at fjerne støv fra alle polstringerne og stille dem op. Stil også madrassen op for at give mulighed for en så god luftcirkulation som mulig.
Da tæpper og andre tekstiler binder fugt, og der derved kan opstå fugt i løbet af vinteren, er det bedst at fjerne dem fra autocamperen og opbevare dem på et egnet sted. Det er ligeledes en god idé at opstille en affugter, som regulerer luftens fugtighed i løbet af vinteren ved hjælp af tørgranulat.
Ved rengøringen af de udvendige områder af din autocamper er det vigtigt at fjerne snavset grundigt. Dette kan ellers let sætte sig fast i løbet af ugerne i vinterhi, hvilket kan give misfarvninger og påvirke din autocampers udseende.
Rengør både karosseriet, ruderne, tætninger og hjulkasser grundigt. Der hvor det er nødvendigt, kan du bruge plejemidler (anmærkning: Brug udelukkende egnede produkter, da tætningerne ellers kan tage skade, eller der kan opstå revner i ruderne!). Eventuelle skader i lakken skal udbedres og forsegles med beskyttelsesvoks.
Herudover skal du øge dæktrykket med en halv bar. Herved aflastes dæk, fjedre og hjullejer. Herudover undgår du standplader, som kan optræde, hvis vognen ikke bruges i længere tid.
Flere informationer om rengøring?
Rengøringen af din autocamper er en stor og vigtig opgave, hvor der er mange ting at være opmærksom på. Vi illustrerer, hvordan du rengør din autocamper rigtigt med en lang række billeder i den artikel, vi linker til